• Returret 30 dage
  • Fri fragt over 599 kr.
  • Fragt fra 39 kr.
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • VISA Electron
  • Mastercard
  • VISA
  • MobilePay

Makeover af gammel fyrretræsvitrine

Oprettet d.

Genbrugsbutikkerne bugner af fyrretræsmøbler. De er nemlig på vej ud af de danske stuer, fordi de minder for meget om en svunden tid, selv om de er både pæne og funktionelle endnu. Men med kalkmaling kan du nemt give dine gamle fyrretræsmøbler eller dit genbrugsfund en upcycling, der gør møblet moderne igen. Det får du inspiration til i denne artikel.

Genbrug og upcycling er populært som aldrig før. Så populært at der både findes magasiner og alverdens tv-programmer, der kommer med upcyclingtips til snart sagt alt. Det har gjort genbrugsbutikker hotte og rundt om i landet skyder den ene genbrugsbutik op efter den anden. Her kan du få gode og rigtig flotte møbler til en helt fantastisk lav pris – og mange af møblerne er godt håndværkerkram i en kvalitet, der stammer fra en svunden tid.

Men desværre er designet eller materialevalget oftest også bedaget. Så selv om du har fundet en flot skænk, reol eller vitrine i din lokale genbrugsbutik, kan træsorten eller farvevalget tit gøre møblet så umoderne, at du må opgive tanken om at købe det billige møbel igen.

Kalkmaling gør hele forskellen

Det er her kalkmaling kommer på banen. Det er det hemmelige recycling-trick, som mange af de recycling-eksperter vi ser på tv og i bladene, tit bruger, når de skal gøre gamle møbler moderne. Derved kan de give dem et nyt look, uden at de behøver tænke på afsyring, nedslibning og hvad man nu ellers skal gøre, hvis man vil male møblet med traditionelle malinger.

Det eneste forarbejde der kræves, er at du vasker møblet af med en gang grundrens og måske spartler de værste skrammer og sliber de største ridser ned, før du begynder at male. Det gør det hele meget nemmere og sikrer dig et resultat, der ser ud, som om det var udført af en professionel.

Makeover af en fyrretræsvitrine

Tag f.eks. den smukke fyrretræsvitrine her. Den er sikkert indkøbt i slutningen af 1980’erne eller starten af 1990’erne, hvor det rå, lyse look var det hotteste hotte inden for boligindretning. Det var også dengang at folk begyndte at afhøvle de gamle trægulve i bylejlighederne og satte ludfarvede eller rå fyrretræslofter op i kilometervis.

Men nu var vitrinen så endt i den lokale genbrugsbutik og stod i et hjørne og samlede støv. Det var synd. For det er et stort og rummeligt møbel, der er rigtig praktisk i f.eks. spisestuen eller ved spisekrogen i køkkenet.

Lyse farver giver mere romantiske møbler

Møblets design gør den perfekt til at skabe et romantisk look. Det kræver en lys farve som f.eks. Skumsprøjt.

Start med afvaskning.

Før du påbegynder malingen skal vitrinen vaskes med en grundrens. Derved fjernes eventuelt skidt, fedt, samt tobaksfilm, hvis skabet har stået i et rygerhjem.

Regn med to til tre lag maling, specielt når det skal males i en lys farve som her.

I langt de fleste tilfælde er det nok at give møblet to lag maling, for at det dækker. Men har du valgt en lys farve som f.eks. Skumsprøjt, bliver du oftest nødt til at give møblet tre gange maling, før farven dækker fuldstændigt.

Efterbehandl med voks

Efter malingen er tør, giver du skabet et lag  klar voks, så overfladen forsegles og gøres vandtæt og mere slidstærk. Her er valgt en klar voks, men du kan også vælge en af de farvede vokstyper efterfølgende på den klare voks. Derved kan du douche farven eller skabe et mere patineret look på vitrinen. Afslut med nye greb – f.eks. i porcelæn som her. Det fuldender det romantiske look og skaber en flot helhed.

Husk: Kun din fantasi sætter grænserne for de muligheder, du har med kalkmaling.

 

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar